
21 mar 7 råd til at vælge den rigtige headhunter
Du har sikkert stået i situationen flere gange får. Du skal ansætte en ny medarbejder og kunne godt bruge professionel hjælp til at finde den helt rigtige kandidat. Men du har bare svært ved af finde hoved og hale i udbuddet af headhuntere, som gerne vil tilbyde deres hjælp.
Kan du nikke genkendende til dette, kan du med fordel løse videre her. Hos Bloch & Buus har vi fra interne HR rekrutteringsfunktioner igennem de sidste +10 år arbejdet tæt sammen med flere af landets førende konsulenthuse – og derigennem hjulpet mange ledere med at træffe det rigtige valg af headhunter som samarbejdspartner.
Her får du 7 råd, som vi anbefaler, når du skal vælge den rigtige rekrutteringspartner.
1) Kendskab skaber tillid
Dit valg af samarbejdspartner er et spørgsmål om tillid. Derfor kan du med fordel undersøge om de samarbejdspartnere, som du overvejer, leverer konsulentydelser til din branche. Gør de det, kan du antage, at de som minimum har en forståelse af de problemstillinger, udfordringer og fordele, som kendetegner din branche. Forståelse af branchen og jobbet er et godt afsat i forhold til at skabe den fornødne tillid til dig som kunde og til de kandidater som skal tiltrækkes af jobbet. Du skal fornemme, at de vil kunne repræsentere din virksomhed, jobbet og dig som leder på en seriøs møde.
2) Afstem forventninger og kom godt fra start
Inden du kontakter en potentiel samarbejdspartner, er det vigtigt, at du afklarer om du, evt. i samarbejde med HR, selv kan varetage hele udvælgelsesprocessen. Svaret har betydning for hvilken service I bør vælge. Nedenfor beskrives 2 af de mest udbredte headhunter services på markedet i dag:
Sourcing: Indebærer at headhunteren på baggrund af search og netværk identificerer potentielle emner til jobbet. Såfremt disse matcher de på forhånd aftalte kriterier, afdækker headhunteren via telefonscreening, om der er interesse for en dialog om jobbet. Er interessen gensidig, så overdrages kandidaten til virksomheden med henblik på at indgå i virksomhedens egen rekrutteringsproces.
Traditionel proces: I tillæg til search står headhunteren her også for udvælgelse af kandidater på baggrund af interview, test og referencer. Herefter præsenteres du for et slutfelt af kandidater, som headhunteren vurderer matcher den aftalte jobprofil. Og så er det naturligvis op til jer at træffe den endelige beslutning på baggrund af ét eller flere interviews.
Uanset valg af service, er det vigtigt, at du fornemmer om en potentiel samarbejdspartner er på bølgelængde med dig og dine ønsker. Lytter de? Er de interesserede eller kun interessante? Lad det være op til dem at anbefale en proces som fører til, at I kommer i mål med opgaven. Så opnår du nemlig samtidig en forståelse for hvordan de arbejder.
Et eksempel på en, i vores optik, lidt useriøs tilgang er, at man allerede ved første (ofte telefonisk) kontakt giver udtryk for, at de gerne vil sende dig et par CV’er, som man lige kan se nærmere på. Hvis du ønsker en grundig og seriøs proces, og det gør du selvfølgelig, så anbefaler vi, at I mødes mindst en gang, drøfter kravene til jobprofilen og sammen aftaler de steps i processen, som fører til, at I kommer godt i mål. Det giver også dig de bedst mulige forudsætninger for at kunne vurdere, om det er en samarbejdspartner, du har tillid til, vil kunne løse opgaven.
3) Hvem er på opgaven?
Sørg for at møde de personer, som skal hjælpe dig i processen. Det er vigtigt, at de har mødt dig personligt og derigennem fået et indtryk af dig og din ledelsesstil som ansættende leder. Du som kunde skal forvente, at din kommende samarbejdspartner giver udtryk for, gerne at ville møde dig med det team, som skal løse opgaven. Teamet består typisk af en sælger, konsulent og researcher.
4) Få indsigt i processen
Eftersom samarbejdet er baseret på tillid, er det vigtigt, at du opnår indsigt i, hvordan der arbejdes med at løse opgaven. Spørg ind til kandidatoplevelsen, herunder, hvilke trin gælder for kandidaten, inden du møder dem (interviewform, antal interviews, tests og referencer). Hvordan identificeres relevante kandidater til jobbet? Hvordan og hvornår præsenteres jeg for vedkommende?
5) Hvad koster det?
Spørg ind til forretningsbetingelser, herunder pris, ratebetaling og eventuel garanti (i tilfælde af at medarbejderen f.eks. opsiger sin stilling efter seks måneder). Din samarbejdspartners forretningsbetingelser fortæller ofte noget om, hvilken tilgang de arbejder med. Er man mindre seriøs lokkes der ofte med meget lav pris, kort proces, mængderabat og sandsynligvis ingen eller begrænset garanti. Andre gange er det en høj pris, løfte om kandidater med det samme, men ingen garanti. Det kan være fristende når behovet for ansættelse er stort, men det er generelt ikke rekrutteringsstrategier vi i Bloch & Buus kan anbefale. Din evne til at ramme plet forringes jo mere du går på kompromis med processen undervejs. Dermed ikke sagt, at du ikke kan rammes af et lykketræf, men det er ofte mere held end forstand. Husk altid, at det ikke bare handler om at finde én hurtigst muligt, det handler om at finde den rette. Derfor er processen og kandidatoplevelsen essentiel.
6) Har de tid til dig?
Mange headhuntere har i disse tider rigtig travlt, servicerer flere kunder og arbejder på flere jobs samtidigt. Vi anbefaler altid, at du i dialogen vurderer, om de fremstår sultne, oprigtigt interesserede og dermed parate til at agere ambassadører for dig, virksomheden og ikke mindst, jobbet, som I skal besætte i fællesskab.
7) Fasthold momentum undervejs
For at sikre tilliden undervejs i processen er det vigtigt, at du opnår indsigt i hvordan din nye samarbejdspartner holder dig informeret undervejs i processen. Vi anbefaler at du cirka én gang om ugen, før en aktuel status på opgaven over telefonen, videokald eller lignende. Her bør du tilbydes indsigt i opgavens fremdrift, herunder feedback fra kandidater og eventuelle udfordringer.
Hvis du ønsker en uforpligtende dialog om din næste rekrutteringsproces ? eller f.eks. hvis din overordnede rekrutteringsstrategi trænger til en optimering, så er du naturligvis mere end velkommen til at kontakte os.
Tak fordi du læste med.