Med dig i centrum

Hos Bloch og Buus ønsker vi at være garant for en god kandidatoplevelse. Inden du møder os første gang, har vi sat os grundigt ind i den ledige stilling, og den virksomhed som vi repræsenterer.

Når du er i proces hos os i forbindelse med en stilling, finder du hurtigt ud af, at vi har sat os grundigt ind i jobbet/virksomheden. Første dialog er sandsynligvis telefonisk, via Skype eller FaceTime. Her afstemmer vi forventninger med hinanden og taler timing og motivation. Er der herefter gensidig interesse i at gå videre i rekrutteringsprocessen, vil du blive inviteret til minimum én samtale hos os, hvor vi går mere i dybden med jobbet og dig.

Hos Bloch & Buus arbejder vi med internationalt anerkendte assessment værktøjer og du kan derfor blive bedt om f.eks. at udfylde en personprofiltest eller færdighedstest inden samtalen hos os. Derudover indgår referencer som en del af anbefalingsgrundlaget til vores kunder. Såfremt du efterfølgende præsenteres for vores kunde, så vil der minimum være ét interview hos kunden inden en endelig beslutning træffes.