Ronaldo træner ikke tilbageløb. Når han bliver på træningsbanen efter, at hans holdkammerater er taget hjem, så træner han sine offensive styrker og forfiner dem. At arbejde med sine styrker giver ham utvivlsomt energi, og det er dér, han henter motivationen til at blive længe efter, at den officielle træning er overstået. Jeg siger ikke, at du ikke skal arbejde med dine tilbageløb/svagheder, men fordelingsnøglen kunne sagtens være 80/20, så du kun arbejder med tilbageløb 20% af tiden og fokuserer 80% af din tid på at træne og vedligeholde dine styrker. På den måde står du også knivskarpt til din næste jobsamtale. 

Er det omvendt, tror jeg, at du hurtigt vil opleve, at du mister energi og derefter holder op med at være god. Personligt foretrækker jeg også, at mine nærmeste kolleger bruger deres styrker i mindst 80% af deres tid. Det er langt mere berigende og inspirerende for mig at observere, end at se dem træne deres tilbageløb. 

Arbejdsglæde handler om at identificere sine sande styrker og vedligeholde, dyrke samt udvikle disse. Det er min konklusion efter mange år på arbejdsmarkedet. Efter nogle omveje tidligere i karrieren, erfarede jeg, at HR og i særdeleshed rekruttering var mit kald. For her kunne jeg iscenesætte mine styrker og finde arbejdsglæde.  

Der er i tidens løb skrevet mangt og meget om arbejdsglæde og om at dyrke sine styrker. Alligevel har jeg igennem mine jobs inden for rekruttering oplevet, at meget kompetente kandidater ofte kan blive endnu bedre til at sætte flere ord på, hvad de er gode til. Og hvad mener jeg så med det?  

“Jeg har stor erfaring som projektleder”, “jeg er en stærk og kompetent leder”, “jeg har bred viden om GmP-standarder”, eller “jeg besidder dybdegående indsigt i regnskabsloven”. At tilbyde sådanne udtalelser i forhold til kompetencer kan de fleste i en interviewsituation. Min holdning er, at det er ligeså vigtigt at kunne forklare hvordan du bestrider dine kompetencer. Tillad mig at komme med et eksempel:  

Jeg møder en højt kvalificeret senior projektleder, som til jobsamtalen taler om sin mangeårige erfaring og de projekter, vedkommende har drevet. Projektlederværktøjskassen er selvfølgelig som sådan relevant at italesætte. Den er jo “license to operate” og med til at opbygge troværdighed til kandidaten. Men ærlig talt, så inviterer jeg ikke kandidaten til første interview, hvis ikke jeg i cv’et tydeligt kan se, at der sandsynligvis er styr på projektlederværktøjskassen. Det der interesserer mig mere til samtalen er, hvordan vedkommende bestrider jobbet som projektleder. Det skal vi have foldet ud, for dér bliver dialogen for alvor interessant og bragt op på et andet niveau – til stor gavn for rekrutteringsprocessen. 

For at hjælpe den gode dialog på vej, stiller jeg typisk flere (hvis ikke alle) af nedenstående spørgsmål under jobsamtalen:  

  • Hvad er dit renommé som projektleder blandt de vigtigste stakeholders og dine projektdeltagere?  
  • Hvorfor vil beslutningstagere pege på dig, når de skal udpege en projektleder til at drive et forretningskritisk projekt?  
  • Nævn en vanskelig udfordring fra dit seneste projekt, hvordan løste du den? 
  • Giv et eksempel, på hvornår du sidst har fejlet, hvad lærte du? 
  • Hvilke opgaver som projektleder giver dig mest energi – og hvilke mindst? 

Jeg har nok været med til at ansætte de første 100 projektledere til virksomheder i de regulerede industrier og i den forbindelse flere gange oplevet, at den ansættende leder efter flere interviews småvrissent har ytret følgende: “Jeg forstår ikke, hvorfor man ikke gør sig mere umage og forbereder sig på at få denne type spørgsmål”, “vedkend dig (kandidaten) nu dine styrker og stå op for det du kan”. 

Igennem min karriere har jeg ofte været privilegeret og mødt mennesker, som med deres tilstedeværelse og refleksioner til samtalen virkelig har været inspirerende at møde. Når jeg reflekterer over, hvad der har kendetegnet de gode samtaler, så har det ofte været i selskab med kandidater, som har givet noget af sig selv. Her har jeg kunnet mærke dem og fået gode og ærlige smagsprøver på, hvor personen er i karrieren og i livet generelt. De har også været rigtig dygtige til at sætte ord på, hvad de ønsker af deres næste job, samt hvad de er gode til og tilbudt konkrete virkelighedsnære eksempler på dette. 

Jeg tror på at bevidsthed om, hvordan man bestrider sit job er nøglen til arbejdsglæde. Lyt til dine omgivelser og den feedback, du får, både verbalt og non-verbalt. Det vil styrke din selvindsigt og hjælpe dig med at blive den bedste, du kan blive. Tag ansvar for din arbejdsglæde ved at fokusere på at iscenesætte dig selv i situationer, hvor du ved du er bedst. Du kan nemlig ikke altid tage for givet, at din leder har særligt fokus på det.  

Tænk over det og god fornøjelse.